Tilbage til nyhedsliste

Nyt nummer af GRÆNSEN: Skal mindretallet have mulighed for dobbelt statsborgerskab?

13. oktober 2017

Der er flertal i Folketinget for tildeling af dansk pas til det danske mindretal. Årets femte udgave af GRÆNSEN – magasin for mindretal, sprog og kultur udkommer i dag med stort tema om dobbelt statsborgerskab før og nu.



Dansk Folkeparti er generelt imod dobbelt statsborgerskab, men ikke til det danske mindretal i Sydslesvig. Partiets ordfører på området, Christian Langballe, forklarer hvorfor.



Samtidig ser Eva Ersbøll, Institut for Menneskerettigheder, på det dobbelte statsborgerskab før og nu. Hun vurderer, at det er en styrke:

”Fordelene ved dobbelt statsborgerskab ser efter min mening i høj grad ud til at opveje ulemperne. Desuden har erfaringerne vist, at det er umuligt at undgå dobbelt statsborgerskab, hvis man vil overholde ligebehandlingsprincipper og international ret,” siger hun.



GRÆNSEN har også besøgt den nye generalkonsul i Flensborg, Kim Andersen. Han går fra rollen som politiker til at være embedsmand og vil forsøge at afpolitisere sin rolle så meget som muligt:



"Jeg har intet som helst behov for at stå frem og stjæle billedet. Jeg skal ikke længere være politiker. Jeg skal ikke længere være formand for Sydslesvigudvalget," fortæller han til Anna-Lise Bjerager.



Læs hele det nye nummer gratis her.