”Jeg ville forråde mig selv, hvis jeg ikke havde et genforeningshåb”

Det skabte bestyrtelse, da Søren Espersen (DF), der er formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, i 2017 erklærede, at han håbede på et ”Danmark til Ejderen”. De tyske medier skrev om Søren Espersens udtalelse, og Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) tog skarpt afstand. Det endte med, at den danske udenrigsmininister Anders Samuelsen (LA) udsendte en mail til udvalgte tyske medier, hvori han lagde afstand til Søren Espersens udtalelse.

 I det nyeste nummer af magasinet Grænsen uddyber Søren Espersen sit synspunkt forud for markeringen af Genforeningen i 2020 og forholder sig til den kritik, der blev rejst sidste år.

”Jeg blev da fuldstændig overrasket over, at de tog sådan på vej, og jeg kan stadigvæk ikke forstå al den opstandelse over for noget, som er så simpelt. […] Jeg har ikke selv ønsket at tale om mit genforeningshåb. Og jeg har ikke nogen som helst intention om, at der skal være en ny grænsedragning. Man må skelne mellem genforeningshåbet og den realpolitiske virkelighed”, siger Søren Espersen.

Det danske mindretal reagerede også skarpt på din udtalelse?  

”Det blev jeg faktisk ikke så overrasket over, for de er så følsomme over for alting. Det danske mindretal i Sydslesvig har lullet sig ind i en tanke om, at man endelig ikke må sige noget, der er historiske eller kulturelt betinget, og som kan fornærme tyskerne. Det forstår jeg simpelthen ikke”, siger Søren Espersen.

Findes der et genforeningshåb i Sydslesvig i dag, tror du?

Jeg ved jo, at Karl Otto Meyer (1928-2016), der var chefredaktør på Flensborg Avis og et markant medlem af landdagen for SSW, nærede et genforeningshåb. Han var nok en af de sidste sydslesvigske ledere, der formulerede et genforeningshåb, og han oplevede jo også, at den nye generation af ledere i Sydslesvig var af en anden opfattelse”.

Læs hele interviewet med Søren Espersen i magasinet Grænsen her.