Foreningen Nordens formand taler på Grænseforeningens Sendemandsmøde
3. maj 2019
Folketingsmedlem Mogens Jensen (S), der er formand for Foreningen Norden, der fejrer sit 100-års jubilæum i år, vil fortælle om sin forening og jubilæumsfejringen, når han taler på Grænseforeningens Sendemandsmøde 4. maj 2019.
Sendemandsmødet afholdes på Vingsted Hotel og Konferencecenter i Vejle. Ud over det nordiske jubilæum vil der også være fokus på grænselandet på Sendemandsmødet, når professor Steen Bo Frandsen, Center for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet, taler under overskriften ”Hvor blev Slesvig af?”. Deltagerne på Sendemandsmødet vil være medlemmer af Grænseforeningen og indbudte gæster nord og syd for grænsen.
Det er muligt at følge med i Grænseforeningens Sendemandsmøde via live stream på Facebook.