Gå til listen over genforeningssten

Hvedstrup

Genforeningsdagen 9. juli 1920 blev genforeningsstenen i Hvedstrup afsløret ved en lille højtidelighed. Det var byens oldermanslaug, der stod for opstillingen af og indskriften på stenen.

Genforeningsstenen står i et skjoldformet anlæg, omkranset af buske og beplantning i den ene halvdel. I anlægget står fem større sten på række, hvoraf to er mindesmærker for hhv. genforeningen med Sønderjylland samt 2. Verdenskrig. I anlægget står ligeledes et jævngammelt træ. 

Genforeningsstenen står på et fundament af mindre sten og er 0,67 m bred, 1,30 m lang og 1,12 m høj.