Teestrup
Genforeningsstenen i Teestrup blev afsløret den 9. juli 1921. Stenen stammer fra en gravhøj, der lå på gårdejer Chr. Olsens mark, "Egeledsgård", Teestrup sogn. Oprindeligt blev der i fundamentet til stenen nedlagt en flaske med navnene på de beboere, der havde bidraget til stenens rejsning.
Mindestenen er 1,3 m høj, 1,6 m bred NV-SØ og 0,7 m dyb. Mindestenen er placeret på hjørnet af Teestrup Bygade og Teestrupvej og har tidligere stået et andet sted i byen.