Gå til listen over genforeningssten

Nysted

Under en fest den 15. juni 1921 i en flagsmykket by blev genforeningsstenen afsløret på sin daværende plads foran rådhuset.

Efter at orkesteret havde spillet de allieredes nationalsange og forsamlingen havde sunget "I Danmark er jeg født" holdt dyrlæge Johan Christensen, Nysted en tale ud fra Ingemanns vers: "Giv tid, og hvad du drømte skønt, du skal i sandhed skue".

Det er også Johan Christensen, der har lavet forlægget til stenens udsmykning - øverst en dengang guldbelagt kongekrone - og nedenunder teksten.

Mindestenen er 1,55 m lang, 0,52 m bred og 1,64 m høj. Stenen står på et betonfundament. På stenens forside ses indhugget en kongekrone derunder inskription.