Udby
Genforeningsstenen i Udby blev afsløret af gårdejer Chr. Madsen, Pasmergård, den 30. juni 1921. Han var formand for det udvalg, som stod for rejsningen af stenen. Det var kunstmaler Ove Haase, Udby Præstegård, som stod for udfærdigelse af tegning til udsmykning af sten og anlæg.
Teksten er inspireret af den mindeplade, som veteraner fra de slesvigske krige har opsat på Dybbøl Mølle.
På forsiden af genforeningsstenen er indhugget et skjold med krone over, symboliserende rigsvåbnet. I anlægget, hvor genforeningsstenen står, vokser der ligeledes et jævngammelt egetræ (fra maj 1921)
Genforeningsstenen er en grå granitsten, der er 2,06 cm. høj, 1,68 cm. bred og 0,85 cm. dyb.