Augustenborg
Genforeningsstenen i Augustenborg blev afsløret den 11. juni 1925, hvor adjunkt Adler Lund, Sønderborg holdt afsløringstalen. Det var først og fremmest Andreas Blad, der var den drivende kraft ved rejsningen af stenen. Stenen blev fundet ved strandkanten i Slotsparken og havde oprindelig en anseelig størrelse med en højde på 2,5 meter, da den blev rejst i det tidligere anlæg, Lille-Skov.
Genforeningsstenen er flyttet flere gange inden den har fået sin nuværende placering. Derudover er den gjort mindre, så den kan stå uden fundering og støtte.
På den modsatte side af dæmningen står grænsesten nr. 23 fra 1864-grænsen.
Genforeningsstenen er en utilhugget lagdelt gråsort sten, der måler ca. 1,28x1,15x0,63 m