Gå til listen over genforeningssten

Hammel

Genforeningsstenen i Hammel blev afsløret på tiårsdagen for genforeningen den 15. juni 1930 ved en fest, hvor valgmenighedspræst A. Højmark holdt afsløringstalen, hvor han mindedes sønderjydernes trængsler under tysk herredømme, navnlig de svære år under Første Verdenskrig.

Maler Frederiksen, Hammel har leveret tegningen til stenens udsmykning og inskriptionen, der er forfattet af konsulent Jelsbak, Hammel. 

Stenen står i et trapezformet anlæg, som måler 3 x 8 x 14 x 14 m. På anlægget står foruden genforeningsstenen en sidesten til genforeningsstenen. Sidestenen er 0,35 m lang, 0,24 m bred og 0,5 m høj. Den er udsmykket med kongekrone og Chr. X monogram samt årstallene 1870-1940 

Genforeningsstenen står på en sokkel af cement dækket med natursten. Stenen er 1,7 m lang, 0,95 m bred og 2,05 m høj inklusive sokkel.