Over Hadsten
Den 20. november 1921 afsløredes genforeningsstenen i Over Hadsten. Øverst er det sønderjyske våbenskjold, omslynget af egeløv, og derunder står teksten. Det er førstelærer A. Chr. Juncher, der har tegnet og forfattet indskriften. I sokkelen er nedlagt et dokument, som bl.a. beretter, at det var beboerne i Hadsten sogn, der rejste stenen.
Genforeningsstenen står i skyggen af en stor blodbøg i et anlæg, der måler 5 x 4 m. Mindestenen er af grå granit. Den er 1 m. bred, 0,7 m. tyk og 1,45 m. høj.