Odder (1)
Skt. Hans Aften 1922 blev genforeningsstenen i Odder afsløret. Fabrikant Christensen, "Aalykke" sagde i sin velkomsttale, "at det havde været en hjertesag at få stenen rejst (...)".
Teksten på stenen er såre enkel - i dag meget udvisket.
I efteråret 1921 blev den store sten fundet af bestyrer A. P. Andersen, Snerild Fattiggaard på fattiggårdens mark. Både transporten, rejsningen og placeringen var meget vanskelig. Stenen var stor og i særdeleshed frostvejret besværliggjorde processen.
Stenen er anbragt i et højtliggende anlæg udkanten af byen. Den er 1,45 m lang, 1,3 m bred og 1,65 m høj.