Ålum
Genforeningsstenen i Ålum by blev afsløret den 15. juni 1920 af sognepræst J. A. Jensen, Øster-Bjergegrav. Teksten på stenen er forfattet af præsten.
Stenen står i et halvcirkelformet anlæg, der måler 6 x 3 m. i bredden. Anlægget er omkranset med natursten og beplantet med hæk. Mindestenen står i et indhak i hækken. Mindestenen støttes bagtil af en stor sten, og foran ligger halvstore natursten. Mindestenen er 1,4 m lang, 0,5 m bred og 1,5 m høj.
Jytte Nielsen har i 2005 også beskrevet stenen i "Mindesten og Andre Sten i Purhus Kommune".