Hasle
Genforeningsstenen i Hasle blev afsløret den 10. december 1920 uden særlig højtidelighed. Pastor N.J. Ginnerskov har bestemt indskriften. Stenen stammer fra udgravningen af Banegården i Århus og transporteret af entreprenør E. Hoffmann, Hasle til opstillingspladsen.
Genforeningsstenen står i et trapezformet anlæg, der måler ca. 13 m. i længden og op til 7 m. i bredden. Ved siden af mindestenen står en flagstang på et brostensbelagt areal. Genforeningsstenen er af grå granit. Den er ca. 1 m. bred, 0,5 m. tyk og 1,1 m. høj.