Gå til listen over genforeningssten

Mejlby

Søndag, den 11. juli 1920 blev genforeningsstenen i Mejlby afsløret. Festen indledtes med, at gartner Rasmus Andersen, veteran fra 1864, lod et nyt, stort dannebrog gå til tops, medens forsamlingen sang: "Slesvig, vort elskede, omstridte land" - den sang som Thorvald Thaulow havde skrevet i 1876 til folkemødet på Skamlingsbanken. Allerede den 7. marts 1920 foreslog nogle mænd i Marslev at rejse et genforeningsminde, og den 17. marts tog man fat på arbejdet.

Det var byens kvinder, der indsamlede midler til køb af en flagstang samt det store dannebrogsflag, der blev rejst på dagen. 

Genforeningsstenen står i et trekantet anlæg. Stenen er af lyserød granit, der bagtil støttes af et par mindre sten. Den er ca. 0,64 m. bred, 0,1 m. tyk og 0,85 m. høj.