Manstrup
Genforeningen blev fejret den 12. juli 1920 i N.P. Thorhauges have, hvor ønsket om en genforeningssten blev nævnt. Den 21. september 1921 var der afsløringsfest, hvor provst C.P. Beck, Kollerup talte.
Stenen blev fundet på en mark nord for Manstrup by. Den blev oprindeligt rejst i et anlæg mellem Manstrup og Bejstrup, der tjente som møde- og festplads.
Genforeningsstenen står i et trekantet anlæg omkranset af hovedstore natursten. Den måler 1,2 x 0,4 m og er 1,7 m høj. Den er anbragt på en rektangulær sokkel af cement der måler 1,1 x 0,8 m og er 0,1 m høj.