Gå til listen over genforeningssten

Tostrup

Tostrup

Foto: Michael Andersen

Tostrupstenen skriver maleren Anders Hune fra St. Restrup følgende historie om i 1958: „Fra Nibe til Thostrup“: 

"(...)Her paa stedet findes vistnok landets mindste og ejendommeligste genforeningsminde i form af en natursten beliggende midt i aaen. Her har en dengang ung karl i Tostrup - Carl Larsen, søn af Gaardejer Anton Larsen,  den 9. juli 1920 paa stenens bredside, der kløver strømmen, med hammer og mejsel indhugget genforeningsaarstallet 1920. Smukkere, værdigere og mere uprætentiøst kan den slags ting vist nok ikke gøres(...).“ (Fra bogen „Dage ved Limfjorden“ 1958).

Kilde: Bjerg-Posten, 2013. Medlemsblad nr. 37

Fra sit udkig midt på broen over åen har Anders Hune ikke kunnet se resten af inskriptionen. 

Den omtalte unge mand hedder rigtigt Karl Kristjan Larsen og var 19 år gammel i 1920. Han uddannede sig til skolelærer nogle år senere.

 

Ålborg kommune, Teknisk Forvaltning har renoveret stenen efteråret 2019. Stenen er 0,5 m høj, 0,8 m bred og 1,0 m lang. 

 

 

Tostrup

Foto: Michael Andersen