Gå til listen over genforeningssten

Møldrup

Møldrup

Foto: Grethe Thougaard Nielsen

Den 19. juli 1920 skriver Viborg Stifts Folkeblad om genforeningsfesten i Møldrup – her i uddrag:

” En vellykket fest. Der var samlet 500 mennesker om den smukke, pyntede talerstol. Tre gamle veteraner, hvoraf en nu var sognefoged og dannebrogsmand, var til stede. (…) Et femmandsorkester fra Års og Møldrup sangkor medvirkede. (…) Der var taler af bl.a. folketingsmedlem Laust Nørskov (…) Til slut samledes alle i gæstgivergården, hvor lærer Hviid meddelte, at der i anlægget vil blive rejst et minde om genforeningen, idet den lokale Chr. Jensen havde skænket en stor granitsten fra Roum Hede med plads til de to årstal: 1864 og 1920. (…) Når årstallene var indhuggede i stenen, vil den blive rejst i anlægget (...)”

Øverst på stenen er indhugget en krone herefter årstallene 1864 - 1920. I mellem disse står Chr. lX og Chr. X

Det er ikke helt klart, hvornår stenen endelig blev rejst i anlægget – men formodentlig ret kort tid efter genforeningsfesten.

Genforeningsstenen måler 0,7 m x 0,6 m x 0,8 m 

Kilde: Viborg Stifts Folkeblad, den 19. juli 1920