Loránt Vincze, der er præsident for den europæiske mindretalsorganisation, Federal Union of European Nationalities (FUEN), er meget skuffet over EU-Kommissionens svar på det europæiske borgerinitiativ, Minority SafePack Initiative (MSPI), som FUEN står bag. MSPI har til formål at forbedre vilkårene for de nationale og sproglige mindretal i EU.

I en såkaldt meddelelse fra EU-Kommissionen lyder det bl.a.: “Kommissionen mener ikke, at der er behov for yderligere lovgivning” og “de nuværende regler er tilstrækkelige”. Med sådanne formuleringer har EU-Kommissionen afvist at forholde sig til de ni konkrete forslag, som er beskrevet i borgerinitiativet (læs side 25), og dermed reelt ignoreret de mere end en million EU-borgere, der har støttet borgerinitiativet, mener Loránt Vincze, der dog ikke har opgivet håbet og også håber på støtte fra den danske regering i den kommende tid.

Hvad var din reaktion på EU-Kommissionens svar på det europæiske borgerinitiativ MSPI?

“Jeg synes, det er dybt beklageligt, at EU-Kommissionen er nået frem til denne beslutning. I FUEN vidste vi, hvad EU Kommissionen var i færd med et par uger før den 14. januar, da svaret forelå. Men i FUEN håbede vi indtil det sidste, at vi var i stand til at ændre det negative svar ved lobbyvirksomhed over for kommissærerne og deres kontorer. Vi fik en del støtte og løfter, men alligevel endte det med et negativt resultat. Vi havde aldrig forestillet os, at samtlige ni forslag, vi havde stillet i borgerinitiativet, ville blive behandlet af Kommissionen. Men det ville have været et meget stærkt signal, hvis Kommissionen havde udtaget to eller tre forslag og brugt dem til at igangsætte en dialog med mindretallene. Kun ved at have en god dialog mellem flertal og mindretal kan vi få Europa bragt videre.”

Kun seks ud af 76 europæiske borgerinitiativer har opnået en million underskrifter og er nået hele vejen frem til EU-Kommissionen, og et af dem er MSPI. Hvordan vurderer du det europæiske borgerinitiativs betydning i forhold til at få borgerne inddraget i beslutningsprocessen i EU efter dette?

“Jeg mener, at hele processen med Minority SafePack Initiative viser, at EU har et kolossalt demokratisk underskud. Vi havde en meget god sag fra begyndelsen, og vi havde stærk støtte fra hele Europa med en million underskrifter til fordel for de nationale og sproglige mindretals rettigheder i EU. Vi fik støtte fra Europa-Parlamentet og fra nationale og regionale parlamenter over hele Europa. Det viser os, at dette borgerinitiativ har appel uden for mindretallenes rækker. Det er blevet en langt større dagsorden. Det er helt åbenbart, at EU-Kommissionen ikke bryder sig om europæiske borgerinitiativer som sådan. Det gør mig faktisk ked af det, at det ene borgerinitiativ efter det andet bare blive overset af EU-Kommissionen for dermed opnås ikke den større borgerinddragelse, som man ville opnå. Tværtimod giver man borgerne anledning til at sige: Der er noget galt i EU. Jeg har som borger ikke mulighed for at komme til orde.”

Meddelelsen fra EU-Kommissionen strækker sig over hele 21 sider. Hvorfor et det ikke tilstrækkeligt?

“Når det gælder antallet af sider, er det fuldt ud tilstrækkeligt. Men når man nærlæser og ser EU-Kommissionens argumenter, er svaret næsten barnagtigt. For eksempel beder vi i borgerinitiativet om bedre beskyttelse og fremme af den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen. I sit svar vælger EU-Kommissionen at henvise til Europarådets Europæiske Center for Moderne Sprog (ECML) i Graz, Østrig, som tager sig af fremmedsprogsundervisning. At henvise til en anden europæisk institution, der ikke har noget som helst at gøre med mindretalssprog, er efter min mening, barnagtigt. Det er også meget sørgeligt at se, at der ikke nævnes noget om de små sprog i Europa i svaret. For eksempel det frisiske og det sorbiske sprog. De mennesker, der taler disse sprog, har ikke engang et moderland, som kan kæmpe for dem på den internationale scene. De er helt overladt til sig selv.”

Det europæiske borgerinitiativ fik støtte fra en række nationale og regionale parlamenter. Men indtil videre har der ikke været støtte fra Danmark, selv om den danske udenrigsminister efterfølgende er kommet med en hensigtserklæring. Hvad mener du om det i lyset af, at den dansk-tyske grænseregion ofte omtales internationalt som et eksempel til inspiration for andre grænseregioner i verden?

“Jeg tror, at det danske parlament og andre parlamenter i Europa har været i undtagelsestilstand gennem det seneste år på grund af coronapandemien. I FUEN har vi glædet os over, at Danmark igen støtter FUEN (gennem Folketingets Sydslesvigudvalg, red.). Vi vil bevare en tæt tilknytning til Danmark, for som bekendt har FUEN et af sine hovedkvarterer i Flensborg og er dybt rodfæstet i den dansk-tyske grænseregion. Det har også været et meget stærkt signal fra Slesvig-Holsten, at det skulle forblive på den måde.”

Du skrev på Twitter i marts måned: “Presset stiger: En gruppe på ti medlemmer af det danske parlament fra flere forskellige partier har skrevet til udenrigsminister Jeppe Kofod for at få ham til at rette henvendelse til EU-Kommissionen og bede den genoverveje sin stillingtagen til borgerinitiativets ni forslag.” Forventer du, at Danmark nu henvender sig til EU-Kommissionen?

“Ja, det ville være dejligt, hvis Danmark giver sin støtte. Danmark har en stærk stemme og bør gøre brug af den. Danmark er lykkedes med at få en god løsning, når det gælder sameksistensen med det tyske mindretal i Danmark og det bilaterale forhold til Tyskland og det danske mindretal i Tyskland. Danmarks støtte ville understrege betydningen af den dansk-tyske grænseregion som et eksempel på ‘best practice’ i Europa.”

Som præsident for FUEN sætter du kursen for borgerinitiativet fremadrettet. Hvad kommer der til at ske?

“Vi vurderer, at de argumenter, som EU-Kommissionen bruger i sit svar, ikke har nogen relevans i forhold til de ni forslag, som er beskrevet i Minority SafePack Initiative. Derfor vil vi nu forsøge at få EU-Kommissionens svar omstødt ved Den Europæiske Domstol og appellere svaret. Det andet skridt, som vi vil tage, er at fortsætte vores arbejde i EU. Vi føler, at vi har stærk støtte fra hele Europa, og vi vil ikke svigte mindretallene i Europa og de mere end en million borgere, som har støttet borgerinitiativet. Vi var ikke i stand til at vælte denne mur af ligegyldighed og national overfølsomhed, når det gælder nationale mindretal, ned denne gang. Men vi vil fortsætte kampen. Vi bliver bare nødt til at arbejde hårdere for at rive muren ned.”