Et resultat af Flensborgs danske historie er, at byen fortsat i dag er kendt for sin romproduktion. Danmark havde nemlig kolonierne De Dansk-Vestindiske Øer, i samme periode som byen var en del af den danske helstat, og det var handlen med de danske kolonier, der skabte Flensborg som et centrum for romproduktion.

Udviklingen tog sin begyndelse i 1755, da den danske konge Frederik 5. frigav handlen i den danske helstat, så også skibe fra Flensborg, der i forvejen havde en god havn og driftige købmænd, kunne sejle til kolonierne på den anden side af Atlanten.

“Det blev en stor forretning”, siger historiker Klaus Tolstrup Petersen.

“Det var ikke mange skibe, der sejlede fra Flensborg til kolonierne, men det, skibene havde med hjem, var meget værdifuldt”, siger han.

Sukker fyldte mest i lastrummet på skibene. Sukkerraffinaderier begyndte at skyde op flere steder i byen, og der blev produceret kandis, sukkertoppe og sirup til flensborgerne. Affaldsproduktet brugte man til produktionen af rom.

“Sukker og rom bliver en kulturel identitet for byen. Det er det, der symboliserer Flensborg i denne periode. Og romprædikatet hænger jo fortsat ved”, siger Klaus Tolstrup Petersen.

Rom, schnitzler og blandingsprodukter

Flensborg fik sit første romhus i 1781. Det var Sonnberg-Rum, der lå på hjørnet af Schiffbrücke og Neue Straße. Nu holder det populære spisested Hansens Brauerei til i den hvide bygning, så der i stedet for rom serveres hjemmebrygget mørk øl og store wienerschnitzler.

Det menes, at Flensborg i perioden havde hele 40 romhuse. I dag er der blot to tilbage, som begge opstod efter Flensborgs brud med den danske helstat i 1864.

Johannsen-Rum opstod i 1878 og grundlagde sin virksomhed på de forandrede produktionsvilkår, der fremkom efter 1864. Flensborgs skibe havde nemlig ikke længere lov til at sejle til De Dansk-Vestindiske Øer. I stedet begyndte man at handle med Jamaica, der var en britisk koloni, hvilket betød, at sukkerprisen var højere.

“Det betød, at Flensborg udviklede en rom, der blev lavet som et blandingsprodukt for at spare på produktionsomkostningerne. Den rene rom blev erstattet af en såkaldt ‘versnitt’ – en blanding af rom, vand og sprit. Og det er, hvad romhusene særligt kendes for i dag”, siger Klaus Tolstrup Petersen.

Johannsen-Rum har til huse i bygning nummer seks på den stejle Marienstraße og tilbyder rundvisninger i det gamle romhus i sommerhalvåret.

“Det er absolut et besøg værd”, siger Klaus Tolstrup Petersen.

Det andet romhus er Braasch Rum & Weinhaus, der åbnede i 1976. De to romhuse har dét tilfælles, at de fortsat producerer rom i Flensborg. Det var dog først i 1990’erne, at den brede romproduktion forlod Flensborg, altså mange år efter romeventyrets begyndelse i helstatens hvedebrødsdage. Nogle firmaer blev lagt i graven, mens andre blev opkøbt af større mærker og rykkede ud af byen.