Efter et veloverstået Sendemandsmøde er der altid oprydning, referatskrivning, nyhedsbreve, pressehåndtering mm., der præger et sekretariat. Men som dagene går, og en af forårets forlængede weekender indfinder sig, så er man ikke længere midt i Sendemandsmødet, men begynder at være ovre det. Forpustelse bliver til at puste ud.

Så bliver det tid til at se tilbage på en weekend i foreningslivets tegn. Og en weekend med store oplevelser i form af musik og med oplæg og debatter, der gjorde mig klogere.

Weekendens samtalesaloner fik jeg lov at besøge flere af. Der var en salon, der sang dansk, og to, der drøftede mindretal. Og så var der flere saloner, hvor deltagerne debatterede de dilemmaer og udfordringer, som Grænseforeningen såvel som foreningslivet som sådan står over for.

Hvad skal balancen være mellem fokus på historie og fokus på nutid? Hvordan engagerer vi de unge og overkommer kløften mellem yngre og ældre medlemmer? Hvordan kommunikerer vi vores lokale aktiviteter? Hvordan får vi liv i foreningstræf over grænsen igen?

Jeg fik lov at samle op på salonerne søndag morgen, og jeg var ganske opløftet. Ikke fordi alle dilemmaer var løst. Det er de langt fra. Nogle udfordringer er så store, så vi kommer til at bruge mange timer i såvel sekretariatet, på bestyrelsens strategiseminar og på lokale møder for at komme bare skridt nærmere.

Nej, det, der særligt gør mig glad, er, at ildsjælene kunne mærkes. Medlemmerne af Grænseforeningen brænder stadig. Og uanset hvilken vej vi skal fremad med foreningslivet, så er det præcis ildsjælene, der skal bære os derhen.

Derfor var det også en særlig glæde, at Grænseforeningens pris blev overrakt til to af Sydslesvigs ildsjæle. Vi skal fejre de gode eksempler, for også at gøre dem til forbilleder.

Ildsjælene kunne også mærkes i debatten på den formelle del af mødet, hvor nye vedtægter og dermed nye rammer for foreningslivet blev drøftet og godkendt. Synspunkterne var mange og dybtfølt.

Og også det gør mig glad. For når ildsjælene brænder, så udfordres demokratiet ikke. Nej, når ildsjælene brænder, så lever demokratiet.

Forpustet og glad for en god weekend ser jeg nu fremad. Bestyrelsen har redegjort for sin strategi, sekretariatet knokler på efter en handlingsplan, der skal føre den ud i livet, nye vedtægtsmæssige rammer er på plads, ildsjælene er stadig med os, og sommeren er på vej.

Tak for et godt Sendemandsmøde. Men tak især, fordi I vedbliver at brænde for foreningen.