Grænsestien
En 48 km lang vandresti, der følger den dansk-tyske grænse fra perioden 1864-1920. Den udgår fra Vester Vedsted, går syd om Ribe og mod nord til Villebøl ved Kongeåen. Langs ruten kommer man bl.a. forbi tidligere grænsesten, og historien om livet i grænselandet fortælles via fem opstillede figurer, herunder en dansk grænseoverløber og en tysk grænsegendarm.
Ruten blev etableret i samarbejde med Esbjerg Kommune i forbindelse med fejringen af 100-året for Genforeningen.
På Grænsestien er der mulighed for at lære om grænselandets historie.
Foto: Hjart, CC BY-SA 4.0