Dethlefsen, Richard, 1864-1944, preussisk bygningsinspektør
Preussisk bygningsinspektør og professor i Königsberg. Richard Dethlefsen var født på teglværket Grønland i Egernsund, hvor hans slægt også ejede teglværkerne Hölle, Brille og Island. Han studerede arkitektur og kunsthistorie i Hannover og Berlin og forestod restaureringen af domkirken i Königsberg. Som provinskonservator for bygningskultur i Østpreussen oprettede han her et frilandsmuseum efter skandinavisk forbillede, det første i Tyskland.
I 1907 skænkede hans far en kirke til Egernsund, som Richard Dethlefsen tegnede og forestod opførelsen af.
Af Torben Vestergaard i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Richard Dethlefsen. Foto fra ca. 1930.
Broagerlands Lokalarkiv.