Vadehavscentret
Steder
Vadehavscentret, Nationalpark Vadehavet.
Vadehavscentret. Foto: Adam Mørk, 2017.
Center i Vester Vedsted sydvest for Ribe, der formidler viden om Vadehavet. I årene 2013-2017 blev det eksisterende center udvidet til dobbelt størrelse, så det nu er på 2.800 m2. Det ny center, hvori det gamle indgår, er tegnet af Dorte Mandrup A/S; til facade og tag er anvendt tagrør. Ud over selve bygningen, der rummer et større udstillingsområde samt møde- og formidlingsfaciliteter, findes en tundrahave med arktiske planter og et udeareal på 24.000m2. Centret tilbyder desuden guidede ture, bl.a. østerssafari og sælsafari, samt undervisningsforløb.