Plovskat
Begreber
Betegnelse, som i Slesvig blev anvendt om ekstraordinære landeskatter, der i Kongeriget kaldtes landehjælp eller kongeskat. Skatterne blev hyppige i 1400-tallet.
Plovskat var desuden i Kongeriget en betegnelse for en skat på hver plov, dvs. en skat på den jord, man kunne pløje med én plov. Fra omkring 1330 ophørte plovskatten i Kongeriget, men i Hertugdømmerne fortsatte ploven som beskatningsgrundlag indtil 1870’erne.
Se også artiklen Finansvæsen i Sønderjylland.