Gå til leksikonoversigt

Tørning Mølle

Steder
Tørning Mølle

Tørning Mølle, 2024.

Destination Sønderjylland. Foto: Kristoffer Loft.

Vandmølle ved Stevning Dam vest for Haderslev. Hele mølleanlægget består af en grundmuret vandmølle i fire etager, opført i 1907 efter en brand, Herredsfogdens Hus, møllerhuset samt staldlænge fra 1700-tallet og lade fra 1879.

I 1300-tallet blev der opført en vandmølle ved borgen Tørning. I 1749 anlagdes en mølledæmning. Hans Boysen købte møllen i 1784, og hans efterkommere ejede møllen indtil 1960, hvor mølledriften blev indstillet.

Tørning Mølle blev fredet i 1980 og i 1983 opkøbt af Skov og Naturstyrelsen. I 2016 overtog den selvejende institution Tørning Mølle stedet. Vandmøllen blev restaureret i 1986, stalden og laden i årene 1995-2008.

I dag er Tørning Mølle museum og arkiv; i Herredsfogdens Hus er indrettet informationscenter.