Kruså Vandmølle
Tidligere vandmølle ved den fredede Møllesø i Kruså. Der har antagelig været mølle her siden midten af 1400-tallet; den nuværende møller stammer fra ca. 1872. Den blev i 1992 købt af daværende Bov Kommune.
Vandmøllen var efterhånden stærk forfalden med fare for at styrte sammen, så den stod til at skulle rives ned. I 2023 købte Danmarks Kulturarv ApS møllen og vil give møllen nye anvendelsesmuligheder. Den blev købt for den symbolske pris af to kroner af Aabenraa Kommune. Planerne er at indrette den til et center for bæredygtigt byggeri og til et eksperimentarium for bæredygtige materialers anvendelse i bevarelse af kulturarv. Derudover kan også andre anvendelsesmuligheder komme på tale som kontorfællesskaber for bæredygtige virksomheder og mulighed for overnatning. Stedet planlægges at stå færdig i 2026-2027.
Kruså Vandmølle. Foto fra 2020.
Foto: Hjart, CC BY-SA 4.0