Hoyerswort
Herregård på halvøen Eiderstedt i Sydslesvig. Godset blev grundlagt i 1564, hvor det var ejet af Casper Hoyer.
Hovedbygningens østfløj er opført i 1580’erne i klassisk renæssancestil, men senere overkalket. Vestfløjen blev opført i 1590’erne.
I 1704 opførtes en nærliggende haubarg; den blev i 1779 flyttet til sin nuværende placering på nordsiden af hovedbygningen.
I 2011 blev Hoyerswort købt af keramikeren Alfred Jordy, som har indrettet keramikværksted i herregården. I østfløjen er der nu café, og vestfløjen er indrettet med fire ferielejligheder. Haubargen bruges til udstilling og restaurant.
Herregården Hoyerswort fotograferet i 2019.
Foto: Matthias Süssen, CC BY-SA 4.0