Gå til leksikonoversigt

Skovbølgård

Steder
Skovbølgård

Arkitekttegning af Skovbølgård, opmålt i 1937-38.

Det Kgl. Bibliotek.

 

Herregård syd for Aabenraa Fjord. Skovbølgård ligger på et middelalderligt voldsted, der er omgivet af voldgrave.

Fra begyndelsen af 1400-tallet var herregården i Uge-slægtens eje. Ugerne ejede den frem til 1622, hvorefter den var i skiftende slægters eje. I 1822 købte til den tysksindede nordmand Johan Georg Kittel (1797-1888) Skovbølgård. Han tilsluttede sig den slesvig-holstenske bevægelse i 1830’erne. I 1880 blev Skovbølgård købt af August Ahrend Bruhn fra Åstrupgård, og hans efterkommere ejede den indtil 2003. Skovbølgåd er i dag indrettet til hestedyrlægepraksis.

Den klassicistiske hovedbygning fra 1765 er i én etage med 11 fag. De to sidefløje er fritstående. Bygningerne er grundmuret i gule teglsten, gårdfacaden er dog også kalket gul.