Slesvig-holstensk mindeblad for Treårskrigen
Mindebladet bærer overskriften Schleswig-Holstein dankt den Deutschen Brüdern. Øverst står Gott mit uns Erhebung Schleswig-Holsteins og herunder en tegning af Frederik af Nørs indtagelse af Rendsburg.
I midten ses to soldater, der sidder på kanoner, de repræsenterer hhv. Schleswig og Holstein, hvilket markeres ved våbenskjolde med de slesvigske to løver til venstre og det holstenske nældeblad til højre. Herunder står Ewig Zusammen zu bleiben med henvisning til Christian 1.s udsagn Up ewig ungedeelt.
I de omgivende tegninger vises nogle slagene og træfninger af slesvig-holstenernes sejre og nederlag, bl.a. fægtningen ved Altenhof, Slaget i Eckernförder Bucht, Fægtningen ved Sundeved og slesvig-holstenernes sejr ved Kolding den 23. april 1849.
![Mindeblad for Treårskrigen Mindeblad for Treårskrigen](/sites/graenseforeningen.dk/files/styles/article_width_680/public/2025-01/129%20Schleswig-Holstein%20dankt%20den%20Deutschen%20Br%C3%BCdern%20Mindeblad%20Det%20kgl.%20Bibliotek%201.jpg?itok=509rkajs)
Det Kgl. Bibliotek.