Årets første lokalforeningsmøde byder på strategi og nye ansigter
Lørdag den 1. marts er der lokalforeningsmøde i Grænseforeningen. På programmet er bl.a. Grænseforeningens nye strategi og et interview med den nye generalsekretær.
![Vi mødes nær Lillebæltsbroen i Middelfart til lokalforeningsmøde. Det er på Milling Hotel Park. Vi mødes nær Lillebæltsbroen i Middelfart til lokalforeningsmøde. Det er på Milling Hotel Park.](/sites/graenseforeningen.dk/files/styles/content/public/2025-02/Ny_Lilleb%C3%A6ltsbro_2024_Lyngsodde_1.jpg?h=59736449&itok=zhvEUE3u)
Vi mødes nær Lillebæltsbroen i Middelfart til lokalforeningsmøde. Det er på Milling Hotel Park.
Foto: Hjart/Wikimedia Commons
Det bliver en dag fyldt med debat, engagement og fælles visioner for fremtiden, når Grænseforeningen lørdag den 1. marts inviterer til årets første lokalforeningsmøde på Milling Hotel Park i Middelfart.
Mere end 100 medlemmer har tilmeldt sig, og på programmet er bl.a. en præsentation af Grænseforeningens nye strategi samt et interview med Thomas Rathlev Henriksen. Siden årsskiftet har han været ny generalsekretær i Grænseforeningen, og vi håber, at I vil være med til at give Thomas en varm velkomst i foreningen.
Se det fulde program herunder:
Lørdag den 1. marts 2025, kl. 09.30 – 16.00 på Milling Hotel Park i Middelfart
Kl. 09.30 Kaffe og brød
Kl. 10.00 Velkomst ved formand Mirco Reimer-Elster
Kl. 10.30 Præsentation af den nye generalsekretær Thomas Rathlev Henriksen
Kl. 11.00 Præsentation af den nye strategi
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 13.00 Oplæg om frivillighed ved konsulent fra DGI
Kl. 15.00: Nyt fra bestyrelsen ved formand Mirco Reimer-Elster (inkl. om den fælles Sydslesvigtur)
Kl. 15.30 Kaffe og tak for i dag
Alle tidspunkter – undtaget start-, frokost- og sluttidspunkter – er cirka-tider.
Grænseforeningens bestyrelse har arbejdet på den nye strategi, siden Mirco Reimer-Elster blev valgt som formand ved Grænseforeningens Sendemandsmøde lørdag den 27. april 2024. I efteråret var bestyrelsen samlet til et strategiseminar på Dalum Landbrugsskole i Odense, og nu er bestyrelsen så klar til at præsentere sit arbejde.
Læs mere om strategiarbejdet i en artikel fra en tidligere udgave af ’Medlemsnyt’ her.
Med mere end 100 tilmeldte er der helt udsolgt til lokalforeningsmødet i Middelfart. Du kan dog fortsat tilmelde dig ventelisten, hvis der skulle opstå afbud. Kontakt os på tlf. 20 54 47 27 eller på info@graenseforeningen.dk, hvis du ønsker at blive skrevet på ventelisten til lokalforeningsmødet.