Technofestival på Knivsbjerg
Den elektroniske musikfestival Stella Polaris finder lørdag den 23. august sted på Knivsbjerg, der er samlingssted for det tyske mindretal i Sønderjylland. Det er første gang, at en så stor musikfestival rykker ind.

Første udgave af Stella Polaris fandt sted i Aarhus i 1997. I 2025 er Knivsbjerg nær Aabenraa en af tre lokationer.
Foto: Christina Filo/Stella Polaris
Af Poul Struve Nielsen
Stella Polaris er en festival for elektronisk musik, som spiller i Aabenraa Kommune på Knivsbjerg lørdag den 23. august. I år har festivalen også været holdt på Frederiksberg i hovedstadsområdet i juni og i Aarhus tidligere på måneden. Der er gratis adgang, og der kan købes mad og drikkevarer.
Festivalen har eksisteret siden 1997, hvor den første festival fandt sted i Vennelystparken I Aarhus. I 2001 kom den også til København. Den har siden også været holdt i Odense, Aalborg, Esbjerg, Kolding og Sønderborg.
I år kommer den til Aabenraa-egnen, og spillestedet er Knivsbjerg, Sønderjyllands højeste punkt, som er samlingssted for det tyske mindretal. På stedet er der uddannelsescenter, kulturcenter og mødested for det tyske mindretal i Nordslesvig.
Andre grupper er også velkomne til at booke Knivsbjerg. Men det er første gang, en så stor musikfestival rykker ind.
”Det er sjældent, der er en større festival, som ikke noget med mindretallet at gøre. Og det er for første gang, vi får en etableret festival på den måde”, siger Thore Naujeck, som er leder for aktiviteter på Knivsbjerg, der drives af det tyske mindretals organisation Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN).
Han har tidligere haft forskellige forespørgsler, men han understreger, at alle er velkomne på Knivsbjerg.
”Det er for alle og ikke kun for mindretallet. Også folk fra flertallet og tyskere fra Tyskland er velkomne”, siger han.
Og det er da også de to kategorier, der præger musikprogrammet. Faktisk er der godt med tyske kunstnere til Stella Polaris-festivalerne.
”Vi er da glade for de tyske navne. Vi vil jo gerne fremme tysk kultur”, siger Thore Naujeck.
Han og BDN har dog intet haft med musikprogrammet at gøre. De stiller udelukkende Knivsbjerg til rådighed for festivalen.
”Det er kommet i stand gennem vores kulturkonsulent, som har fået det tilbudt via Aabenraa Kommune. Men vi er da også glade for, at der sker noget, som mindretallets unge kan deltage i”, siger han.
I årenes løb har et hav af kendte navne har spillet på festivalen. Blandt de danske navne helt oplagt Trentemøller, mere pudsigt Lis Sørensen. Ingen af dem er med i år, men tre tyske navne er blandt de fremtrædende på Knivsbjerg, Ben Lukas Boysen, Jazzanova featuring Clara Hill samt Nils Hofmann.
Ben Lukas Boysen er en tysk komponist og producer, der er kendt for sin evokative elektroniske og ambient musik. Boysen fik oprindeligt anerkendelse under navnet Hecq, hvor han skabte komplekse lydlandskaber og innovative rytmer. Boysens værker blander klassisk instrumentation med elektroniske elementer, hvilket skaber omsluttende auditive oplevelser. Hans anerkendte albums ’Gravity’ (2013), ’Spells’ (2016) og ’Mirage’ (2020) på Erased Tapes viser hans talent for at sammenflette organiske og syntetiske lyde.
Til denne særlige aften tager Jürgen von Knoblauch – en af de grundlæggende medlemmer og DJs af Berlins ikoniske kollektiv Jazzanova – sin karakteristiske blanding af jazz, soul, broken beat, house og sjældne grooves med til pladerne. Verdensberømt for deres innovative produktioner, genreoverskridende remixes og unikke fornemmelse for sjælfuld klubmusik har Jazzanova formet moderne elektronisk jazz i over to årtier. Med en unik live-berøring deltager den Berlin-baserede sangerinde Clara Hill i optrædenen med sin karakteristiske, luftige vokal. Clara har længe været en samarbejdspartner af Jazzanova, kendt for sin genreoverskridende kunstneriske stil, der spænder over soul, elektronika og jazz-inspireret sangskrivning. Sammen skaber de en enestående oplevelse – en sømløs rejse fra dybe, dansbare rytmer til intime vokalmomenter, der perfekt fanger essensen af Berlins livlige klub- og livemusik0ultur.
Nils Hoffmann kommer fra Berlin og er formet af tysk elektronisk musik og kultur, og han har altid fundet trøst i musikken. Som klassisk uddannet pianist voksede Nils op med at lytte til producenter som Paul Kalkbrenner og Trentemøller, og han blev inspireret til at begynde at producere melodisk, deep og progressiv house. Nu, som en af de mest spændende upcoming elektroniske kunstnere i verden, har Nils sigtet på at følge i fodsporene på nogle af sine yndlingsmusikere og lede an som den næste generation af elektroniske producenter og live acts.
Her er programmet i sin helhed:
12:00 – 13:00
KALLE B (Dj set)
13:00 – 13:45
BEN LUKAS BOYSEN (Live)
13:45 – 14:30
NICKA (Dj set)
14:30 – 15:15
ROYA (Live)
15:15 – 16:30
NICKA (Dj set)
16:30 – 17:30
JAZZANOVA FEAT. CLARA HILL (Dj set/live vocals)
17:30 – 19:30
NILU (Dj set)
19:30 – 21:00
NILS HOFFMANN (Dj set)
Flere nyheder: