Ny kulturundersøgelse glemmer, at Sønderjylland er et grænseland

af Poul Struve Nielsen

”For første gang har de fire sønderjyske kommuner, Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa, fået kortlagt borgernes kulturforbrug på én gang”, indledes en pressemeddelelse fra Aabenraa Kommune.

Anledningen er, at Kulturens Analyseinstitut har foretaget en undersøgelse, som borgere fra alle fire kommuner har deltaget i. Analysen er bestilt af Sønderjysk Kulturkoordinationsudvalg, der er et forum for de fire sønderjyske kulturudvalgsformænd. 

Kortlægningen overser desværre fuldstændig, at Sønderjylland ligger i et grænseland. 

I et afsnit, hvor rapporten citerer borgerkommentarer, udtrykker en 41-årig kvinde fra Bolderslev i Aabenraa Kommune det meget klart.

”Jeg søger mest events uden for kommunen og landet, da mine interesser er lidt smalle i forhold til, at det kunne lade sig gøre i lille Aabenraa”, citeres kvinden i rapporten.

Uden for landet, altså Danmark, er ikke så langt væk. Den største by i nærheden af Bollerslev er Flensborg, som ligger 32 kilometer væk, i Tyskland. Hvis du bor i Padborg, er du strengt taget i en forstad til Flensborg, du skal bare huske passet, så kan du nemt tage til rockkoncert i Volksbad eller Kühlhaus, til jazz i Flensborghus eller klassisk i Deutsches Haus. Her i september er der også KLANG Festival, som det danske mindretals kulturorganisation, Sydslesvigsk Forening (SSF), er med til at arrangere. Og der er kun få kilometer fra grænsen til Emil Nolde-museet i Søbøl.

Men bortset fra det lille citat er det ikke nævnt i en eneste sætning i rapporten, at der er et rigt kulturliv og et dansk kulturliv lige syd for grænsen. 

folkBALTICA er f.eks. en festival, som tre af de fire sønderjyske kommuner er med til at finansiere sammen med partnere både syd for grænsen og i Danmark med kontor i Flensborg. Festivalens koncerter afholdes i både Sønderjylland og Slesvig-Holsten. Og med folkBALTICA Ensemblet findes der faktisk et ensemble, som samler unge musikere fra Region Syddanmark, som de sønderjyske kommuner en del af, og forbundslandet Slesvig-Holsten.

Kulturaftale

Alle fire kommuner er en del af Kulturaftale Sønderjylland-Schleswig, som sætter rammerne for et koordineret og målrettet arbejde frem mod 2028 for at udvikle kulturen på tværs af den dansk-tyske grænse med fokus på kulturelle fællesskaber og trivsel på tværs af grænsen samt på demokrati og medborgerskab.

Der er masser af andre grænseoverskridende arrangementer hele tiden. 

Kulturens Analyseinstitut har også kortlagt kulturlivet i andre danske kommuner. Det tyder på, at man arbejder ud fra den samme skabelon alle steder, og derfor er der ikke taget højde for, at man er i en grænseregion, hvor der både er et dansk og et tysk kulturliv på begge sider af grænsen samt en masse grænseoverskridende kulturelle tilbud og aktiviteter.

Og det er ikke helt forkert, siger direktør Esben Danielsen fra Kulturens Analyseinstitut, da han bliver spurgt til rapporten i forhold til de særlige aspekter ved kulturlivet i en grænseregion.

”Din pointe er fuldstændig rigtig. Andre kommuner andre steder i landet vil sige det samme. Bare ikke om grænsen til et andet land. Vi har aldrig i Danmark kortlagt vores kulturliv lokalt og dybt. Det metodemæssige greb her får kun de første dele af kulturlivet med. Der er en række perspektiver yderligere. Jeg håber, at når man lærer det lokale kulturliv godt at kende, så kan man gå videre”, siger han.

Esben Danielsen understreger, at undersøgelsen handler om at kortlægge, hvad der foregår. Hvad laver borgerne i kommunerne af kulturelle aktiviteter?

”Med den afgrænsning, der er i en kommune, kommer vi ikke dybt ned i, hvad borgerne laver udenfor kommunen, og hvad der kommer af turister til kommunens kulturliv. Det har det undersøgelsesdesign ikke med. Der er andre ting, som ikke afdækkes. Vi har for eksempel et stort ønske om også at få børnenes kulturliv med. Alle de ting, der foregår for børn på institutioner, skoler og i fritidslivet kan man ikke se”, siger han og tilføjer:

”Pointen er, at når man ikke kender det lokale kulturliv, kan man heller ikke sammenligne og se, hvad man kan lære af andre, og hvad der kan være godt at løfte. Hvad foregår der egentlig og hvad går borgerne op i. Men det er en pointe i alle kommuner: Kultur respekterer ikke kommunegrænser”.

Lokal forankring

Og altså heller ikke nødvendigvis landegrænser. Esben Danielsen understreger, at hvis man i kommunerne skal vide, hvad man samarbejder om, skal man vide, hvad der står stærkt og mindre stærkt i sit eget lokalområde. 

”Det er vigtigt med den lokale forankring, at der er der en kritisk masse af aktivitet, og at der er en god kvalitet. Hvis de tre ting er til stede, har man en styrkeposition, som er god at samarbejde ud fra. Musik er noget af det, som alle blev overraskede over, hvor meget der er af. Det skabes af ildsjæle, der er et meget stort civilsamfundsorganiseret musikliv i Haderslev”, nævner Esben Danielsen som eksempel. 

Han tilføjer, at billedkunst og kunsthåndværk ikke står særlig stærkt i Aabenraa. I forhold til andre kommuner, som Kulturens Analyseinstitut har analyseret, står biblioteksvæsenet rigtig stærkt i alle fire sønderjyske kommuner. Klassisk musik står ikke overraskende stærk i Sønderborg, hvor man har Alsion, hvor Sønderjyllands Symfoniorkester primært holder til.

Undersøgelsen viser blandt andet, at i de sønderjyske kommer er der flere, som har set scenekunst live end i andre kommuner, færre som har været i biografen, flere som har været til rytmisk koncert, færre som har været til klassisk koncert, og færre som har været på museum.

”Det er rigtigt, at undersøgelsen kigger på det lokale. Det er det, der er i fokus. Det grænseoverskridende og det mere nationale er ikke med,” slår Esben Danielsen fast.

Stærk kulturprofil

Det, man har undersøgt, er, hvor styrkerne er i de sønderjyske kulturtilbud, hvor svaghederne er, hvad borgerne efterspørger, og hvad de er glade for. De spørgsmål, der er stillet i forbindelse med undersøgelsen, har givet cirka 2.000 besvarelser om kulturforbruget fra borgere fra hver af de fire sønderjyske kommuner. 

”Det er utroligt spændende at få syn for, hvad borgerne faktisk går op i på kulturområdet. Ofte bliver vores forestillinger anekdotiske eller gættende, men her har vi fået en god mulighed for med data at kigge på, hvor der er forbedringspotentialer, men også hvor vi har noget at arbejde videre på”, siger Signe Bekker Dhiman (A), formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Aabenraa Kommune, i pressemeddelelsen fra Aabenraa Kommune. Pressemeddelelsen citerer også kulturudvalgsformændene fra de tre andre sønderjyske kommuner.

I undersøgelsen har man bl.a. analyseret styrker, svagheder, muligheder og trusler på baggrund af besvarelserne. 

”Det er helt tydeligt, at vi har en stærk, sønderjysk kulturprofil med et stort udbud af forskellige kulturtilbud til borgerne. Det er noget, vi skal dyrke og blive endnu bedre til at formidle. Vi har en unik historie, som står stærkt i borgernes bevidsthed også på kulturområdet, siger René Andersen, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Tønder Kommune for Tønder Listen. 

Analysen peger også på, at mange borgere allerede er godt tilfredse med kulturudbuddet i Sønderjylland, og at især familierne sætter pris på det varierede tilbud, der findes i de fire sønderjyske kommuner. 

”Vi kan heldigvis se, at kulturområdet i Sønderjylland har det godt. Mange borgere peger på et bredt udbud, hvor især de musikalske oplevelser nyder stor opbakning. Når det er sagt, så skal vi selvfølgelig fortsat udvikle os og blive bedre — og der er analysen en god vejviser — men jeg glæder mig over, at vi med vores sønderjyske, tværkommunale samarbejde står rigtig stærkt”, siger Christel Leiendecker (Slesvigsk Parti), der er formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab i Sønderborg Kommune.

Plads til udvikling

Analysen peger også på steder, hvor der er plads til udvikling og forbedring. Herunder et manglende kendskab til et ellers stort udbud, manglende overblik som i værste fald betyder at borgere går glip af tilbud og en for stor geografisk spredning i Sønderjylland. 

”Kulturen i Sønderjylland spirer i fællesskaber, frivillighed og lokale ildsjæle. Masser af borgerne er kulturaktive, og der er et bredt udbud af oplevelser – fra bibliotek og biograf til festivaler og fællessang.  Kulturen er ikke blot underholdning, men en drivkraft for trivsel, sammenhold og lokal identitet. Det giver mening med et tæt tværkommunalt samarbejde, der kan forløse potentialer og bidrage til sammenhængskraft og livskvalitet i det sønderjyske”, siger Kjeld Thrane (K), formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Haderslev Kommune.

Det Sønderjyske Kulturkoordinationsudvalg behandler Kulturprofilen igen på deres møde 10. oktober. I den kommende tid behandler de lokale kulturudvalg både deres egen og den fælles kulturprofil.

Og her får de jo mulighed for, hvordan de også kan kortlægge og udbygge det grænseoverskridende kultursamarbejde.