Er man del af det danske mindretal, når man går på en tysk skole, bor uden for Sydslesvig og ikke behersker det danske sprog?
Det spørgsmål stod tilbage, da jeg læste en artikel i Flensborg Avis om 16-årige Til Bauer fra Eutin. Den unge mand begyndte i kølvandet på dronning Margrethes abdikation at interesse sig for kongehuset. ”Så meget, at han selv gerne vil være en del af mindretallet”, kunne man læse i mindretalsavisen i en artikel, der i øvrigt var skrevet af en tilflytter fra Wolfsburg.
Til meldte sig i 2025 ind i Sydslesvigsk Forening (SSF). Det fremgik, at han er begyndt at lære dansk, men at det er svært at finde et danskkursus i Eutin, der ligger i Østholsten. Forældrene har også meldt sig ind i SSF. På baggrund af dette konkluderer journalisten, at Til og hans forældre ”nu også hører til” det danske mindretal.
Journalisten Andrea Müller-Kudelka kom til Flensborg Avis i 2023 fra en stilling på en tysk avis i Nedersaksen. Hun anser sig selv for at være en del af mindretallet i dag og er ”gerne dens talerør”, men taler med egne ord ”kun sjældent” dansk og er ifølge eget udsagn ”den mest tyske af alle journalister på Flensborg Avis”.
Avisens chefredaktør Søren Munch - der bliver interviewet i denne udgave af magasinet – udtalte til et vintermøde i Flensborg for nyligt, at han ikke var en del af mindretallet, men en tilflytter fra Silkeborg, der arbejdede i mindretallet.
Dømt ud fra disse eksempler kan man på samme arbejdsplads finde forskellige opfattelser af, hvornår man er en del af mindretallet. Kriterierne for at blive anerkendt som nationalt mindretal er ellers beskrevet af det tyske indenrigsministerium:
- Medlemmerne har tysk statsborgerskab
- De adskiller sig fra flertalsbefolkningen gennem eget sprog, egen kultur og historie samt en egen identitet
- De har vilje til at bevare denne identitet
- De er traditionelt, som regel gennem århundreder, hjemmehørende i Tyskland
- De er bosat inden for Tyskland i historisk forankrede bosættelsesområder
Ud fra disse kriterier er det svært at se, hvordan Til og familie kan være en del af mindretallet. Men er et medlemskab i mindretallets selverklærede kulturelle hovedorganisation ikke ensbetydende med at være med i klubben?
Det tyske mindretals hovedorganisation, Bund Deutscher Nordschleswiger, skrev for nyligt, at man som tysk tilflytter til Sønderjylland kan blive del af det tyske mindretal. Det er en bemærkelsesværdig udtalelse, idet det af København-erklæringen fremgår, at bekendelsesprincippet kun gælder danske statsborgere. Med andre ord kan en tysk tilflytter ikke blive en del af det tyske mindretal, ligesom en dansk statsborger ikke kan blive en del af det danske mindretal.
Det må være tilladt at konkludere, at ideen om det hjemmehørende og historisk forankrede mindretal ikke nødvendigvis afspejler sig i mindretallenes virkelighed i dag, hvor den gængse mindretalsforståelse lader til at være, at mindretallet er et åbent hus, hvor medlemskab er lig med mindretalsstatus.
