Mirco Reimer-Elster er formand for Grænseforeningen.

Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen

Ses vi til Årsmøderne?

"Når vores medlemmer oplever mindretallet på nært hold, bliver de endnu bedre ambassadører for Sydslesvig. Dermed styrkes også vores folkeoplysende arbejde i Danmark. For når man selv har været der, får fortællingen en helt anden tyngde", skriver Mirco Reimer-Elster, formand for Grænseforeningen, i en leder.

Hvert år samles tusindvis af mennesker i Sydslesvig til De danske Årsmøder. For mange i Sydslesvig er det en tradition, man vender tilbage til igen og igen. For andre er det første gang, de deltager i mindretallets årlige højdepunkt. Men uanset om man kommer som gæst, deltager eller arrangør, er der noget særligt over denne weekend: Årsmøderne viser Sydslesvig fra sin allerbedste side.

Her mødes mindretalsmennesker på tværs af generationer og baggrunde i et fællesskab, der både er festligt, historisk og aktuelt. Der er taler, fællessang og flag, men også latter, samtaler og gensyn mellem venner og familie. Årsmøderne er levende kultur, levende historie og mindretalsliv samlet på én gang.

Også for Grænseforeningen er tilstedeværelsen ved Årsmøderne noget helt særligt. På det personlige plan er der for nogle af os tale om et kærkomment gensyn og en tilbagevenden til vores hjemstavn. Som forening er det samtidig en weekend midt i det fællesskab, som vi til daglig arbejder for at udbrede kendskabet til nord for grænsen.

Årsmøderne spiller derfor en vigtig rolle i vores folkeoplysende indsats. Det er til Årsmøderne, at man for alvor oplever, hvad det danske mindretal i Sydslesvig er: et moderne mindretal med stærke institutioner, et rigt kulturliv og en dyb dansk forankring midt i en tysk virkelighed.

Netop derfor er vi glade for at kunne opprioritere Grænseforeningens tilstedeværelse ved Årsmøderne i år. Vores ambition er enkel: Vi vil gøre det muligt for langt flere af vores medlemmer at være med. Det bliver muligt takket være Sydslesvigudvalget, som har givet grønt lys til at omprioritere midler, der tidligere er blevet brugt på Folkemødet Bornholm.

Sydslesvig er ikke noget frilandsmuseum, men et smukt eksempel på mennesker, der aktivt vælger det danske til. Det bliver tydeligt, når man ser Dannebrog vaje i Husum, hører børn synge danske sange på en skole i Sønder Brarup eller mærker den særlige stemning i Medelby. Den erfaring ønsker vi i Grænseforeningen, at flere af vores medlemmer skal have mulighed for at få.

Når vores medlemmer deltager i Årsmøderne, styrker det samtidig forbindelserne over grænsen. Mødet mellem mennesker er fortsat det stærkeste bånd, som vi har. Samtaler over kaffebordet, nye bekendtskaber og vedligeholdelsen af langvarige relationer skaber et netværk af personlige forbindelser mellem Danmark og Sydslesvig.

Men deltagelsen har også en anden vigtig dimension. Når vores medlemmer oplever mindretallet på nært hold, bliver de endnu bedre ambassadører for Sydslesvig. Dermed styrkes også vores folkeoplysende arbejde i Danmark. For når man selv har været der, får fortællingen en helt anden tyngde.

Derfor handler Grænseforeningens øgede tilstedeværelse ved Årsmøderne ikke kun om at deltage i en højt skattet tradition i Sydslesvig. Det handler også om at styrke folkeoplysningen i Danmark.

Jeg glæder mig allerede meget til Årsmøderne og håber, at vi ses i Sydslesvig i slutningen af maj. 

God læselyst!