Nye fællesskaber er mulige, men husk forskellighederne

Af Alexander Leicht Rygaard

Rigsfællesskabets betydning var et af de store emner på årets udgave af Folkemødet Bornholm, der fandt sted i forrige uge i dagene 11.-13. juni. 

På store og små scener blev det diskuteret, hvordan Grønland og Færøerne anno 2026 kan se sig selv i et historisk forankret fællesskab med Danmark. 

Lørdag morgen forsøgte Grænseforeningen så at tage debatten et skridt videre ved at inddrage det danske mindretal i Sydslesvig, i og med mindretallet dagligdag er betinget af tilhørsforholdet til Danmark. 

”Jeg tror ikke, at jeg rigtig kan se et folkefællesskab på den måde inden for Kongeriget mellem grønlændere, danskere, færinger og folk fra det danske mindretal. Det er ikke det samme som, at man ikke kan have et fællesskab af folk, men vi er bare, i hvert fald grønlændere og danskere, ret forskellige, kulturelt og sprogligt”, lød det fra Naaja Nathanielsen, der repræsenterer det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit (IA) i Folketinget. 

Hun pointerede også, at Grønland aldrig har valgt fællesskabet med Danmark til, som det er tilfældet i Sydslesvig. 

”Vi blev koloniseret i 1721, og lige siden har vi forsøgt at få mere og mere selvbestemmelse fra Danmark. Så på den måde er vores veje nok meget forskellige, for jeg oplever, at man jo i Sydslesvig har valgt at vælge Danmark til aktivt og sige, at vi føler os som danskere og ønsker at være en del af det fællesskab. Og det er jo et helt andet udgangspunkt end hos os, hvor vi fik statsborgerskabet, uden egentlig at have bedt om det, i 1953”, sagde Naaja H. Nathanielsen med henvisning til den grundlovsændring, hvor Grønlands status blev omdannet fra koloni til amt. Det var også her, at man fik to repræsentanter i Folketinget.

En fri bekendelse

Gitte Hougaard-Werner, formand for Sydslesvigsk Forening (SSF), repræsenterede det danske mindretal i debatten. Hun fremhævede, at mindretallet oprindeligt blev revet væk fra Danmark som følge af de to Slesvigske Krige i 1848-50 og 1864 samt en folkeafstemning i 1920, der fastlagde grænsen mellem Danmark og Tyskland.

I dag kan mindretallet dog frit bekende sig til det danske som følge af København-Bonn Erklæringerne fra 1955, der sikrer grundlæggende rettigheder for både det danske mindretal i Sydslesvig samt det tyske mindretal i Sønderjylland. 

”Dem, der bekender sig til at være en del af mindretallet, får et bad af dansk sprog og kultur i skolerne, i vores børnehaver, i kirkerne og på biblioteket. De bliver jo badet i alt, der sådan set er dansk. Derfor lærer de at leve med, at vi kan være begge dele, fordi mange har også en tysk baggrund”, sagde Gitte Hougaard-Werner.

”Det betyder rigtig meget, at man vil de andre uden at opgive sig selv”, tilføjede hun. 

At vælge Danmark fra

Moderator Mirco Reimer-Elster, formand for Grænseforeningen, spurgte Naaja H. Nathanielsen, om man i Grønland i højere grad vælger Danmark fra end til. 

”Jeg tror, det er en tænkning, man har meget i Danmark. I Grønland er vi mest fokuseret på os selv. Vi vælger ikke nogen fra. Ønsket om at få mere selvbestemmelse handler ikke om Danmark. Det handler om os selv. At vi gerne vil have mere manøvrerum for vores eget samfund”, sagde hun.

Naaja H. Nathanielsen fremhævede, at et fællesskab for Grønland derfor handler om, at man kan få lov til at være sig selv.  

”Det er vigtigt, at et fællesskab ikke handler om at være ens, men at et fællesskab godt kan handle om, at man gerne vil lære mere om hinanden og være sammen. Men hvis det definerende kriterium bliver ensartethed eller samme kultur og holdning, så tror jeg ikke, at vi er der”, sagde hun.

Kulturmøder nedbryder fordomme

Baggrunden for debatten var, at Grænseforeningen og Efterskoleforeningen har modtaget 3,2 millioner kroner fra Folketingets Sydslesvigudvalg til et nyt treårigt folkeoplysningsprojekt, der skal øge kendskabet til det danske mindretal i Sydslesvig. Målet er at samle unge fra Rigsfællesskabet og unge fra Sydslesvig på efterskoler i Danmark, hvor de så skal blive klogere på hinanden. 

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har et lignende projekt, dog uden sydslesvigsk inddragelse, der har navnet ’Sjómaq’, som handler om at skabe bånd og øge det indbyrdes kendskab mellem unge på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland. Det sker med udgangspunkt i værdier som gensidig respekt, nysgerrighed, ligeværd og åbenhed.

”Gennem Sjómaq-projektet har vi arbejdet med at skabe kulturmøder, hvor unge finder ud af, at de fordomme og forskelle, de har lært, måske ikke altid passer. Det er især interessant fra et dansk perspektiv, for der er mange danske unge, som desværre ikke ved nok om Grønland eller Færøerne. Derimod ser vi, at grønlandske og færøske unge ved meget om Danmark”, fortalte Nicolas Nilausen Fromsejer, styrelsesmedlem i DUF, der var med i debatten. 

Han pointerede, at det kunne være en god idé at undersøge, hvordan Sydslesvig kan komme med i Sjómaq-projektet.

”Hvis vi skal tale om et fremtidigt fællesskab, uanset om det er Rigsfællesskabet eller et større folkefællesskab, så er det vigtigt, at man har nogle egne oplevelser med et andet menneske, som har en anden forståelse af det fællesskab, man selv kommer fra. For ellers bliver det en svær samtale at have”, sagde han. 

Debatten blev holdt lørdag den 13. juni på Fællesskibet Lilla Dan, som Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) og Grundtvigsk Forum stod for.