Se alle arrangementer

Sangaften med Rasmus Borring

Næstvedegnens Grænseforening i samarbejde med Nordstevns Pastorat og Stevns Kunstforening indbyder til sangaften med Rasmus Borring.

Kom og syng med, når Rasmus Skov Borring inviterer indenfor i sit arbejde med formidlingen af den danske sangskat. Aftenens repertoire handler om Jens Rosendals liv gennem hans sange og salmer. Den afdøde digter, Jens Rosendal, var mest kendt for sin forelskessang ”Du kom med alt det der var dig”, som er en af de mest sungne sange i nyere tid. Rasmus Skov Borring og Jens Rosendal havde et langt kunstnerisk samarbejde og er repræsenteret med flere sange sammen i Højskolesangbogen.

Rasmus Skov Borring er pianist, komponist og foredragsholder, udannet cand. mag. I Moderne Kultur og Kulturformidling fra KU. Han har flere albumudgivelser bag sig med klavermusik og har desuden skrevet den anmelderroste bog ”Er der steder hvor sandheden synger” om Danmarks syngende folkekultur.

Rasmus Skov Borring har modtaget N.F.S. Grundtvigs Pris for sit arbejde med af formidle fællessangstraditionen både i Danmark og udlandet.