Se alle arrangementer

Kabaret Nostalgi

Operasangerne Signe Asmussen og Bo Kristian Jensen og pianisten Erik Kaltoft

Kabaret Nostalgi

Har du lyst til at synge med på nogle af de mest elskede danske kabaret-, revy- og visesange? Så glæd dig til en stemningsfuld aften fyldt med musik, humor og nostalgi. Operasangerne  Signe Asmussen og Bo Kristian Jensen danner sammen med pianisten Erik Kaltoft en forrygende trio, der tager publikum med på en musikalsk rejse gennem den danske revys guldalder og den klassiske kabarettradition.  Programmet byder på et udvalg af udødelige revyviser fra før og efter 2. verdenskrig. Her møder vi sange af nogle af dansk revys største komponister – blandt andre Kai Normann Andersen, Emil Reesen, Aage Stentoft og Bernhard Christensen – hvis melodier og tekster stadig lever videre som en del af vores fælles kulturarv.  Glæd dig til en aften med skarpe tekster, smittende humor, varme følelser og melodier, der har sat sig fast i den danske folkesjæl. Mange af sangene kendes også fra Højskolesangbogen, og mon ikke der bliver lejlighed til at nynne med undervejs?