Musik er også et kulturelt udtryk. Sangene har sprog, men hvad med melodierne, instrumenterne og det samlede udtryk? Tønder Festival har fået støtte til at sætte fokus på international musik og har besluttet at fastholde det fokus under alle omstændigheder.
Det er ikke sådan, at der findes en bestemt musikstil, som er helt særegent for det danske mindretal i Sydslesvig eller for det tyske mindretal i Sønderjylland.
Men selv om man ikke kan høre forskel, er der alligevel musik og sange, som er mindretallenes musik. Et godt eksempel er ‘Det haver så nyligen regnet.’ Sangen blev første gang fremført i 1890 ved en fest i Studentersamfundets Sønderjyske Samfund i København. Det var, mens Sønderjylland var tysk, og det er en modstandssang, som støtter de dansksindede i Slesvig.
Sangen blev de danske sønderjyders kampsang i håbet om en genforening med Danmark. Og ifølge Højskolesangbogens hjemmeside opfattede tyskerne danskernes sange som et farligt agitationsmiddel, og den sønderjyske sprogforening måtte advare mod at synge sangen.
I Sønderjylland har den bevaret sin popularitet, og den har, trods skrevet af en sønderjyde i København, været musik, som er brugt i et mindretals tjeneste og er derfor et eksempel på et stykke dansk mindretals musik.
Den største kulturbegivenhed i Sønderjylland, Tønder Festival, har i to år haft et særligt fokus på mindretalsmusik.
Festivalen har arrangeret en ‘Minority Language Circle’, hvor musikerne, som har mindretalsbaggrund eller synger på et mindretalssprog, mødes på scenen og spiller deres sange på skift. Konceptet er ikke nyt. Der har længe været samlet henholdsvis mænd og kvinder i Gentlemen’s Circle og Womens Circle.
Initiativ fortsætter
Minority Language Circle blev sat i gang i 2025 med en bevilling på 500.000 kroner fra Kulturministeriet. Måske forlænges bevillingen, men uanset hvad fortsætter Tønder Festival med at have fokus på mindretalsmusik. Det garanterede festivalens kunstneriske leder, Maria Theessink, på et pressemøde på festivalens sidste dag.
“Minority Language Circle bliver lavet alligevel, også hvis der ikke kommer flere penge fra Kulturministeriet,” sagde Tønder Festivals kunstneriske leder, Maria Thessink.
I år var deltagerne Beinir og Lea Kampmann fra Færøerne, Sam Kelly fra Storbritannien, Ríoghnac Connolly fra Irland og Luna Erhasin, som er fra Danmark og har kurdiske rødder.
Til en koncert med sit band AySay reflekterede Luna Ersahin over sin deltagelse i cirklen, og hun fortalte, at hun har kæmpet med at lære de kurdiske sange, men det er en arv, der er vigtig for hende at bringe videre.
“Der var ikke mange, der forstod nogle af vores ord. Men forhåbentligt mærkede dem, der var der, noget alligevel. Det er det, jeg synes, er enormt smukt ved at lytte til noget musik, som har en lyd, som fortæller mig, at det var ægte mennesker, der engang levede, som skrev det her. Det har intet med mig at gøre, med Luna eller vores band AySay. Men det er meget ældre og vigtigere end os,” sagde hun som optakt til en palæstinensisk folkemelodi, som hun så har lært på arabisk.
Kurdisk er presset af tyrkisk og arabisk, i Færøerne har Danmark tidligere sat sproget under pres, og det gælder også Grønland, hvorfra Rasmus Lyberth deltog i cirklen sidste år, da Tønder Festival havde den for første gang.
I Nordirland opnåede det traditionelle irsk-gæliske sprog først officiel status i 1998. Ellers havde englænderne kun givet officiel status til engelsk. Irske Ríoghnac Connolly, som er fra Nordirland, men bor i England, holdt også en sangworkshop for festivaldeltagerne, hvor deltagerne lærte en vuggevise på gælisk.
“Der var mange fantastiske mennesker, som sang på irsk. Min bedstemor ville have været stolt,” fortalte hun til en koncert dagen efter.
Luna Erhasin (øverst), dansk musiker med kurdiske rødder, og Ríoghnac Connolly fra Irland var med i dette års Minority Songwriters Circle på Tønder Festival.
Fotos: Poul Struve Nielsen/Grænseforeningen
Fokus på grænselandet
Så kan man sige, at Tønder jo ligger i et grænseland med tre mindretal, så hvor bliver frisisk, dansk og tysk af i denne sammenhæng? Cirklen er med kunstnere, som er på programmet, og der er altså ikke repræsentanter for de lokale mindretal på scenerne i disse år.
“Vi arbejder på i højere grad at inddrage de lokale mindretal,” fortæller Poul-Henrik Jensen, som er næstformand for Tønder Festival Fond. Også i løbet af året står Tønder Festival, der også administrerer det europæiske kontor for mindretalsmusik, for mindre musik- og debatarrangementer, så mindretalsmusik er ikke et fokus, der kun er i festivaldagene.
“Vi vil have fokus på både frisisk musik, og hvad der ellers er mindretalsmusik. Vi støtter de kunstnere, der går mod strømmen. Vi går også ud i Europa og prøver i særlig grad at støtte de sprog, der er under pres, og vi støtter kulturer, der er glemte,” tilføjer han.
Hvad sprogene i grænselandet omkring Tønder angår, kan man nu om dage ikke sige, at dansk eller tysk er truede sprog. Både det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland har sprog og musik fra moderlandene at trække på.
Men derfor findes der alligevel musik og lyrik, som er skabt i mindretallenes tjeneste, og der findes musiktraditioner, som hører de forskellige egne af Danmark og Tyskland til.
Og de er traditionen tro også repræsenteret på Tønder Festival, hvor folkBALTICA Ensemblet, som består af unge musikere fra Slesvig-Holsten syd for grænsen og Region Syddanmark, optrådte både til skolekoncerten torsdag eftermiddag i et af de store telte, mens de unge musikere fredag aften stod de for en jamsession på den lille scene i Visemøllen, og torsdag gav de skolekoncert for skoleelever fra hele Sønderjylland – og mange andre.
Alene folkBALTICA Ensemblet, som synger på både dansk og tysk, garanterer, at grænselandet og mindretallene er repræsenteret på festivalen.
