Et mindretal i forandring

Af Freja Ib Frederiksen Giebel, Grænseforeningen

Onsdag aften holdt praktikant ved Dansk Generalkonsulat Flensborg, Mie Mailund, et oplæg om det danske mindretals aktuelle situation, udfordringer og fremtidsperspektiver på baggrund af den rapport, som hun har udarbejdet gennem sin praktikperiode det sidste halve år på det danske generalkonsulat i Flensborg.

Rapportens indhold er formet af interviews med medlemmer af mindretallet, hvor blandt andet nogle af de gymnasieelever, der er Grænseforeningens elevambassadører, er at finde på interviewlisten.

Udgangspunktet er spørgsmålet, ’Hvor er mindretallet på vej hen?’

Flere repræsentanter fra foreningerne, forskere og politikere samt andre interesserede medlemmer fra mindretallet sad klar til at høre rapportens konklusioner. 

Mie Mailund begyndte oplægget med at understrege, at mindretallet er foreninger, og at det er foreningsaktørernes fremadrettet samarbejde og stillingtagen, der i høj grad kommer til at forme fremtiden. 

Hun fremhævede fordele og ulemper ved, at der skabes en forståelse for, at foreningerne ”i kraft af deres rolle som kulturformidlere og fælles institutioner – opnår en enighed om, hvilket mindretal man ønsker fremadrettet, herunder om og hvordan der stilles krav til medlemskab, for fortsat at kunne have et fælles identitetsmæssigt fundament i mindretallet”. 

Engagerede unge

”Dette skal opnås gennem samarbejde og koordinering foreningerne imellem,” sagde Mie Mailund, som tilføjede:

”Der ikke findes én samlet løsning på mindretallets udfordringer. Foreningerne har forskellige forudsætninger og handlerum”.  

Det var i høj grad de unge og deres engagement, der fyldte - både i oplægget og i den efterfølgende debat. 

Gennem interviews med de unge medlemmer af det danske mindretal, havde Mie Mailund fået at vide, at flere af de unge først begyndte at forstå deres position, når de startede med at gøre brug af de tilbud, som foreningerne tilbyder. Blandt andet havde flere påpeget, at de først gennem deres deltagelse i Elevambassadør-projektet begyndte at reflektere, og at de først reelt forstod det, når de blev en del af SSW (Sydslesvigsk Vælgerforeningen). 

På baggrund af det brede casestudie, med fokus på mindretallets identitet samt interne og eksterne faktorer, havde Mie opstillet tre fremtidsscenarier, som hun fremlagde. 

Det første scenarie var at fastholde status quo. Denne ville sikre kortsigtet stabilitet og daglig drift, men det ville ikke håndtere problematikkerne. 

Andet bud ville være at mindretallets foreninger satte større krav til medlemmerne. Dette ville skabe større engagement men et mindre mindretal. 

Tredje scenarie ville være at skærpe kravene til medlemskab og åbne identitetsforståelsen. Dette ville skabe en større medlemsmasse men også risikere en udvanding af identiteten og mængden af frivillighed. 

Uanset valg af fremtidsscenarie, så bør mindretallet ikke bevæge sig ud af flere retninger, men i stedet samarbejde om en vej. 

”Men bliver I ikke trætte af det?”                                                                   

Selve oplægget satte gang i en længere debat, hvor publikum kom med deres input, spørgsmål og kommentarer til Mie Mailund samt fremtidsønsker. Særligt de tre fremtidsperspektiver blev skiftevis diskuteret, hvor flere af repræsentanterne fremhævede den af de tre, eller en kombination af flere, som de var tilhængere af. Der var ikke enighed. 

Flere blandt publikum undrede sig over, at repræsentanterne fra foreningerne ikke fokuserer på og formidler de positive historier, som mindretallet bidrager med. 

Som eksempel på et positivt narrativ, som man har vinklet negativt, blev blandt andet sprogdebatten nævnt. Denne debat fylder meget i grænselandets medier, men der er langt flere i det danske mindretal, der snakker dansk end nogensinde før.  

Det blev også flere gange påpeget, at den nutidige situation ikke er anderledes end tidligere, idet de udfordringer og bekymringer, som i dag fylder i den offentlige debat, altid har været problematikker, som mindretallet har måtte navigere i. Til dette spurgte Mie Mailund nysgerrigt, ”Men bliver I ikke trætte af det?”, hvoraf en samtykkende latter bredte sig i rummet. 

Det blev herfra konstateret, at der mangler berøring med ungdomskulturen og generelt oplysningsarbejde. 

Særligt blev det flere gange understreget, hvor modigt det var af hende at stille sig op foran netop denne samling af mindretalsaktører – hvorfor Mie Mailund, efter en afsluttende bemærkning, blev mødt med en kæmpe klapsalve fra alle i rummet.