Højskoleforstander: ”Højskole er noget, vi laver sammen”

Højskolerne i Danmark kan fejre 175-års jubilæum i 2019, og jubilaren har det godt. Men højskoletraditionen er under pres, for færre forstandere og lærere bor på skolerne, og det underminerer den unikke, danske skoleform. Det siger Mads Rykind-Eriksen, forstander på Danmarks ældste højskole, Rødding Højskole i Sønderjylland, i et interview i magasinet Grænsen.

Læs hele interviewet med Mads Rykind-Eriksen her.

“Jeg plejer at sige, at højskole er noget, vi laver sammen, lærere, elever og det øvrige personale, der alle bor på eller ved skolen. Så det gør mig trist, at højskolerne i stigende grad bevæger sig væk fra princippet om bopælstilknytning”, siger Mads Rykind-Eriksen, der sammen med hustruen Anja har været forstanderpar på Rødding Højskole i 12 år.

Siden en revidering af bekendtgørelsen om tilskud til folkehøjskoler i 2006 har højskolerne fået mulighed for at fravige den såkaldte bopælspligt. Det har ført til, at 31 procent af landets højskoleforstandere i 2017 ikke boede på skolen, mens kun 42 procent af skolerne havde en forventning om, at deres lærere skulle bo i nærområdet. Det viser rapporten ’Folkehøjskolerne i Danmark – hvordan har de det?’, som Videncenter for Folkeoplysning udgav i 2018.

“Det at være højskoleforstander er en livsstil, hvor arbejde og privatliv flyder sammen. Hele Anjas og min hverdag udspiller sig på skolen. Vi er altid tilgængelige for elever og kollegaer, og hele familien spiser altid med i spisesalen. Derfor bruger vi heller ikke vores private køkken særlig meget”, siger Mads Rykind-Eriksen.

Læs hele interviewet med Mads Rykind-Eriksen her.