Næste gang gælder det Slesvig-Holsten

Af Poul Struve Nielsen

Landsformand for det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), og medlem af landdagen i Kiel, Sybilla Nitsch, betegner i en pressemeddelelse valgresultatet i nabo-forbundslandet Mecklenburg-Vorpommern som en politisk bombe. 

Hun konstaterer, at det politiske landskab hurtigt fuldstændig kan ændre karakter, når det højreekstreme Alternative für Deutschland (AfD) kan få 38,2 procent, og når det konservative kanslerparti, CDU, for første gang slet ikke kommer i landdagen, fordi det ikke når over spærregrænsen på fem procent af stemmerne.

SSW bliver direkte involveret næste gang, de etablerede tyske partier skal forsøge at bremse den bølge, som AfD har redet på til to landdagsvalg i træk, der først i september har givet dem 43,8 procent af stemmerne i Sachsen-Anhalt og den 20. september 38,2 procent af stemmerne i  Mecklenburg-Vorpommern, som er det forbundsland, man fra de danske øer kan sejle direkte til på ruten fra Gedser til Rostock.

Når der den 18. april næste gang er landdagsvalg i Tyskland, vil det vise sig, hvor stærkt AfD står i to af de forbundslande, der under den kolde krig hørte til Vesttyskland, og et af dem er Slesvig-Holsten, hvor SSW skal prøve at leve op til det fremragende valgresultat, der gav dem fem procent af stemmerne ved det seneste valg til landdagen i Kiel. Der er samme dag valg til landdagen i Saarland.

Det eneste parti i Tyskland, der ikke kan komme i en landdag uden at få fem procent af stemmerne, er SSW, der som mindretalsparti er undtaget fra spærregrænsen. I pressemeddelelsen understreges det fra SSW’s side, at man på ingen måde skal negligere valgresultatet i Mecklenburg-Vorpommern som et østtysk fænomen. 

Resultatet skal også tages alvorligt i Slesvig-Holsten, og især skal de etablerede politiske partier tage vælgerne og de ting, de bekymrer sig om i hverdagen, alvorligt, understreges det. 

SSW nævner en række sager med en stor virksomhed, der er erklæret insolvent, dårlig infrastruktur og en dårlig økonomi i Slesvig-Holsten som problemer, den nuværende slesvig-holstenske regering, der er en koalition af det konservative CDU og De Grønne, ikke har løst tilfredsstillende.

”Slesvig-Holsten har brug for en politik, der retter sig mod det, der virkelig tæller for folk. Udgifterne i hverdagen skal være til at betale, forbundslandets økonomi og infrastruktur skal fungere – også for folk, som ikke har så mange penge at rutte med. Folk skal kunne regne, at staten løfter sine opgaver. Det er den politik, SSW står for,” siger Sybilla Nitsch.

Den tyske forbundskansler fra CDU, Friedrich Merz, har måttet afvise, at han vil træde tilbage som følge af, at hans parti ikke klarede spærregrænsen i Mecklenburg-Vorpommern, hvilket han har betegnet som katastrofe.

Sådan ser den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M) også på det. Overfor danske medier peger han desuden på, at det politiske landskab i Europa er voldsomt forandret mange steder også som konsekvens af de udviklinger, der er sket med blandt andet brændstofpriser, der ryger i vejret, og høje fødevarepriser.

”Det er klart, at det er en kæmpe opgave for Europas regeringer at tage de her udfordringer alvorligt og vise, at det rigtige gensvar på det, det ligger gennemtænkt hos partier, som også sørger for at holde helheden på plads i vores samfund og ikke ude på ydre yderfløjene,” er udenrigsministeren citeret for at sige.

I en leder skriver Flensborg Avis’ chefredaktør, Søren Much, at forbundskansleren ikke skal være sikker på, problemet er, at vælgerne bare ikke forstår, hvor god hans politik er. 

”Måske har de forstået pensionsreformer, besparelser og omlægninger – og besluttet, at de ikke vil have dem. Måske efterspørger de ikke bedre forklaringer på Merz’ reformkurs, men en anden politik,” skriver Søren Munch.

Der er syv måneder til det næste valg i Tyskland. Men så er det også Slesvig-Holsten, det gælder.