Ny pilgrimsvandring går fra Hedeby til Ribe

Af Poul Struve Nielsen

I 2026 er det præcis 1200 år siden, at munken Ansgar første gang satte kursen mod Norden med budskabet om kristendommen. 

Det markeres i hele landet, både med en ny kantate og en nyskrevet salme, der inviterer os til at løfte blikket og lade lyset få ordet. 

Og så er der nogle, som går en lang tur, en pilgrimsvandring fra Hedeby til Ribe på tværs af den dansk-tyske grænse. Der er i øvrigt så meget rift om at komme ud at gå langt, at turen er meldt udsolgt.

I Ansgars fodspor vandres der gennem landskaber, byer og kulturhistoriske steder, som har været med til at forme regionens identitet.

Undervejs skabes der rum for refleksion, samtale og fællesskab på tværs af grænsen.

De, der har meldt sig til i tide, overnatter i kirker og menighedshuse undervejs – på liggeunderlag og i medbragt sovepose. Men der er også mulighed for, at man selv eller sammen med andre deltager i vandringen i dagtimerne.

Ansgars rejse i år 826 udgik fra klosteret Corvey ved floden Ems i nutidens Tyskland og nordpå over grænsen til Danmark med en vision om forståelse, uddannelse og fred. Han fulgte den nyligt døbte danske konge, Harald Klak, dels for at oplære kongen i den kristne tro, dels for at missionere blandt nordboerne. 

I modsætning til Ansgar kom Harald Klak dog ikke med fred. 

Ifølge historiker Niels Lunds artikel om Harald Klak på lex.dk var Harald nevø af en tidligere kong Harald og tilhørte den gren af kongeslægten, der kom til magten efter drabet på Gudfred i 810. Da Gudfredsønnerne vendte hjem fra Sverige, søgte Harald med frankisk støtte at bevare sin del i magten. Efter at være vendt hjem med Ansgar i sit følge, blev han fordrevet endeligt i 827. 

Så den lange vandring i Ansgars fodspor i maj er mere fredelig. 

Inspireret af Ansgars historie vil pilgrimsgruppen følge i hans spor for at bygge bro mellem kulturer, religioner og sprog. Udgangspunktet for den 10 dages lange pilgrimsvandring over grænser er temaer fra Ansgars biografi, som er aktuelle i forhold til vores moderne samfund, deriblandt: mod, pionerånd, at overskride grænser, kærlighed til friheden, moral, uddannelse alt sammen temaer fra Ansgars liv, som gruppen beskæftiger sig med på de daglige etaper.

Turen kaldes en ’Camino’, og det lyder nok bekendt for de fleste. Caminoen en fælles betegnelse for ’Camino de Santiago’, der er et pilgrimsnetværk af vandreruter, som alle fører til katedralen i Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien. De fleste kalder den franske rute for Caminoen, og den er cirka 800 kilometer lang. På dansk kalder man den også for Jakobsvejen.

Men denne vandring fører altså til katedralen i Ribe og burde vel nærmest kaldes Ansgarruten.

Ruten er som følger:

 1. Hedeby – Isted (13 km) 
 2. Isted – Översee (18 km)
 3. Översee – Wallsbüll (19 km)
 4. Wallsbüll – Ladelund (18 km)
 5. Ladelund – Lydersholm (10 km)
 6. Lydersholm – Løgumkloster (20 km)
 7. Løgumkloster – Bredebro (18 km)
 8. Bredebro – Brøns (15 km)
 9. Brøns – Hviding (19 km)
10. Hviding – Ribe (10 km)

Den 17. maj vandrer den tyske biskop i Slesvig-Holsten, Nora Steen, og også biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, med. Det er vandringens femte etape, og det er dagen, hvor den dansk-tyske grænse bliver krydset.