Fredericia - grænsesten
Foto: Historisk Atlas
Museerne i Fredericia skriver:
"På et privat initiativ markeredes Genforeningen i Fredericia ved spadserestien uden for Prinsens Port med en grænsesten fra den gamle Kongeågrænse. Stenen havde oprindeligt stået sydvest for Vamdrup ved Kongeåen, og efter Genforeningen fik interesserede borgere, institutioner og kommuner tilbudt de gamle grænsesten.
Fredericias sten er nummer 72 ud af de i alt 128 sten, der har stået langs Kongeågrænsen. Den 80 cm høje granitsten er hentet til byen engang efter 1920, men det vides ikke præcist hvornår.
Dette private initiativ viser, hvordan Genforeningen som national begivenhed påvirkede lokalt i hele landet".
Stenen har oprindeligt stået sydvest for Vamdrup ved Kongeåen Stenen er 0,7m høj, 0,3m bred og 0,23m tyk. På vestsiden er der indhugget: "Kr. Dm. No 72" På østsiden er der indhugget: "Kr. Pr. No 72".