Gå til listen over genforeningssten

Gabøl

Gabøl

Genforeningsstenen i Gabøl blev rejst den 20. juli 1923. Med sine 10 tons skete det under stort besvær og megen anstrengelse. Afsløringsfesten blev først afholdt den 17. maj 1924, idet kong Christian X og dronningen den dag besøgte byen på gennemrejse.

Indskriften, bestemt af bl.a. gårdejer Peter Østergaard, blev indhugget med forgyldte bogstaver på forsiden af stenen.

Syd for Gabøl, på en høj bakkeskrænt ved Hjartbrovejen, lå en stor sten, hvorom det blev fortalt, at den i sin tid var slæbt til vejkanten af 12 par stude. Der knyttedes adskillige sagn til stenen. Stenen blev slæbt til sin nuværende placering under stort postyr og adskillige mislykkedes forsøg

Genforeningsstenen er en stor utilhugget lys granitsten ca. 2,00 meter høj inklusiv den ca. 1 meter høje sokkel. Stenen er ca. 2,00 meter bred og 0, 84 meter dyb. Den er opstillet på en muret sokkel af små marksten. Gabøl Borgerforening har foråret 2020 renoveret monumentet.

 

Kilde: NU-Avisen 4,2020