Gå til listen over genforeningssten

Harndrup

Harndrup

Foto: Humlemagasinet

Harndrup fik igen den 9. juli 2020 en genforeningssten – 100 år efter den første blev rejst.

Peder Pedersen, der er barnebarn af en af de oprindelige initiativtagere – grosserer Johs. Kristensen – og nuværende indehaver af museet Humlemagasinet, har betalt udgifterne til den nye sten og anlæg.

Skaberen af rosen ”Genforening”, Rosa Eskelund, har doneret 2 roser til forskønnelse af pladsen omkring stenen.

Inskriptionen på den nye sten er identisk med den forsvundne sten. Verset er fra Ambrosius Stub, Livet som Sejlads.

Peder Pedersens familie har stærke bånd til Slesvig. Oldefaren valgte som protest over preussiske krav at flytte ud af området og kom til Harndrup, hvor han virkede som lærer mellem 1867-1912.

Den oprindelige genforeningssten havde stået fint og sikkert på sin plads i Harndrup indtil begyndelsen af 2000 tallet; det antages, at det daværende amts vejfolk er kommet til at køre stenen væk uden at huske, hvor den blev lagt.

Initiativtagerne til den oprindelige sten var pastor Prætorius, Fjellerup; humlegrosserer Johs. Kristensen og den senere kendte digter Sigfried Pedersens far, Lars Pedersen, Dalsagergård.

I denne video taler Humlemagasinets ejer og daglige leder Peder Pedersen om den nye genforeningssten.

Genforeningsstenen står i et cirkulært, stensat bed med en diameter på 2,5 m, hvori  Genforeningssten måler 0,6 x 0,5 x 1,0 m.