Gå til listen over genforeningssten

Hjerting

Genforeningsstenen blev afsløret på tiårsdagen for afstemningen, 10. februar 1930. Tidligere folketingsmand, gårdejer Mads Gram, København afslørede mindet og holdt afsløringstalen.

Bjørnstjerne Bjørnsons tekst til Norges nationalsang er anvendt.

På gårdejer A. Jensens eng, Hjerting Mark fandt man en kæmpesten på 24 tons. Udvalget, der forestod rejsningen af mindet under ledelse af lærer Kr. Henriksen, Hjerting, henvendte sig til Hærens ingeniørtropper.  

En ingeniørkaptajn vurderede, at det ville blive meget bekosteligt, hvorfor man i stedet lod stenen kløve i to ved sprængning. Transporten til  henholdsvis Hjerting og Rødding blev assisteret fra Haderslev Amts Jernbane, der stillede særligt forstærkede vogne og midlertidige sveller og skinner til rådighed for at få stenene fra engen ud til fast vej.

Herfra skulle en blokvogn klare resten af trantsporten og Hjerting-stenen måtte igen med togvogn det sidste stykke til sin ståplads. 

 

 Den ene af "tvillingestenene" blev anvendt i Hjerting, den anden i Rødding, så de to sten i dag fremtræder som spejlbilleder.

Genforeningsstenen står i et grusbelagt anlæg, der måler 5,25 x 1,75 m. Den er er 2,1 m høj, 1,4 m lang og 0,8 m bred.