Høje
I oktober 1921 blev genforeningsstenen afsløret af førstelærer Chr. H. Christensen, Lunde. Det var sognerådet, der havde opfordret sognets beboere til at rejse stenen.
Den blev oprindeligt placeret i et hjørne af skolens legeplads. Nogle år efter afsløringen af genforeningsstenen blev pladsen solgt og stenen blev flyttet til en grund, ejet af Langkildegården. I 1961 blev der bygget en ny folkeskole i Høje og stenen flyttet dertil. I 1981 blev skolen nedlagt.
Mindestenen er centralt placeret, i et 10 x 10 m stort bed. Stenen er i lys granit sat på en base af grov mørtel og marksten og måler ca. 1,35 x 1,40 x 0,50 m.