Gå til listen over genforeningssten

Hønning

Den 10. februar 1923 blev genforeningsstenen i Hønning afsløret af lærer R. Udengaard, der bl.a. udtalte: "Så er vi atter samlet til fest. Denne gang for at afsløre en sten og mindes afstemningsdagen for tre år siden, som bragte os hjem til gamle Danmark... Husker I, da vi på genforeningsdagen med flag ved flag gik op på Peter Møllers mark, hvorfra Ribe Domkirke kan ses, og afbrændte et mægtigt glædesblus... Og vi vil heller ikke glemme de danske mænd og kvinder, som i dag lever under vanskelige kår sønden Kruså og Skelbæk..."

Efter forslag af lærer Udengaard indhuggedes ovenover to korslagte dannebrogsflag årstallet.  Stenen blev i sin tid fundet på en mark tilhørende gårdejer Birk, Fiskholm.

Genforeningsstenen står i et firkantet, 0,8 x 1 m anlæg med brostensbelægning. Den er 1,01 m høj, 0,69 m lang og 0,12 m bred.