Gå til listen over genforeningssten

Jægerspris

Genforeningsstenen blev afsløret ved Kong Fr. VII Stiftelse's 50-års jubilæum, den 22. juni 1924. Afsløringen overværedes af godt 3000 mennesker, deriblandt medlemmer af regeringen, stiftelsens bestyrelse og næsten 500 tidligere plejebørn.

Forstander A.J. Høy holdt afsløringstalen. Mindestenen blev afdækket af Stiftelsens "ældste" barn på 63 år sammen med Stiftelsens yngste barn. Arkitekt Chr. Borch har tegnet indskriften.

Stenen er 175 cm høj, 120 cm bred og 60 cm dyb/tyk Stenen er sat i et cementfundament, som er i niveau med jordoverfladen. Fundamentet måler 135 cm i længden og 120 cm i bredden. Stenen er omgivet af to gamle krogede ege, og ca. 60 cm foran (nord for) stenen og langs med vejen, er sat en række af i alt 17 sten.