Gå til listen over genforeningssten

Ketting

Fredag, den 11. juli 1930 blev genforeningsstenen i Ketting afsløret. Da kirkeklokken havde lydt, blev flaget på stangen bag mindestenen hejst, mens forsamlingen sang: Hil dig, vor fane. Derefter holdt amtsfuldmægtig Maribo, Sønderborg, afsløringstalen, og festen fortsattes i kroens store sal, der var fyldt til trængsel.

Hovedtalen blev holdt her af forstander Jens R. Overgaard, Nordborg Slots Efterskole. Indskriften på forsiden af stenen står under kong Chr. X's monogram. Verslinjerne på bagsiden af stenen er forfattet af lærer Leth, Ketting.

Som verset antyder blev stenen fundet i strandkanten af Augustenborg Fjord, i den vestlige del af sognet ud for Sebbelev Skov.

Genforeningsstenen står i et stenbrolagt trekantet anlæg, der måler  9,0 x 7,0 m, . Ca. midt på stenbrolægningen står genforeningsstenen og en flagstang. Stenen er en grovkornet utilhugget lysgrå sten. 

I skriftet "Sådan kom Genforeningsstenen til Ketting" af Poul Steffen Dam (2014) er der en grundig og billedrig beskrivelse af stenens vej fra strandsten til genforeningssten.

Ketting bag
Kettinge anlæg

Anlægget som det ser ud 2021

Foto: Jens Ambirk